Bagatelgrænse for salg af slagtet fjerkræ

En friskslagtet hanekylling, købt ovre ved naboen der har høns til selvforsyning. Det er lækkert, nemt og du ved hvordan kyllingen har levet. Det har fungeret på bedste vis på denne måde altid. Ingen har tænkt det store over at der måske var en lovgivning på det område, men det var der, og det er der.

”Stalddørspakken”:
Indtil efteråret 2016 måtte hønseavlere sælge et begrænset antal fjerkræ ved stalddøren om året uden salmonellakontrol. Eneste krav var, at fjerkræet ikke var udtaget, dvs. indvoldene ikke fjernet. Det skulle køberen selv sørge for. Sælger måtte gerne plukke dyret og skære hoved og fødder væk.

I efteråret 2016 trådte den nye “stalddørspakke” i kraft. Den har gjort det nemmere for de lidt større stalddørssælgere at sælge fjerkræ der er udtaget. Det var nemlig ikke tilladt før, men det er det blevet nu, og det er kun godt. Politikerne der drøftede og vedtog stalddørspakken lovede, at der ikke ville ske ændringer i lovgivningen, der ville gøre det sværere for de mindste producenter af fjerkræ at sælge fjerkræprodukter ved stalddøren, men de lovede for meget.

Uden nogen blev adviseret om det, blev lovgivningen omkring stalddørssalg af slagtede kyllinger strammet, og krav til salmonellatest af selv de mindste hobbyhønsehold indført. Noget der aldrig har figureret før, og som ikke er nødvendigt. Nu er det pludselig ulovligt at sælge en friskslagtet hanekylling til sin nabo, venner eller familie, fordi en salmonellatest af hønseholdet ikke kan fremvises. Det er her Frit Fjerkræ gerne vil have ændret på lovgivningen, og have indført en bagatelgrænse for slagtefjerkræ, for ingen små hønseavlere med et minimalt salg af kyllinger, kan få økonomien til at hænge sammen, hvis der skal betales over 500 kroner i gebyr til salmonellatest pr. slagtning. For øvrigt skal ænder og gæs ikke salmonellakontrolleres før slagt, kravet er kun gældende for kyllinger og kalkuner. Der er ligeledes heller ikke krav til salmonellatest af nedlagte vilde hønsefugle som fx agerhøns og fasaner.

Men gavner det ikke fødevaresikkerheden med ekstra kontrol?

Naturligvis er fødevaresikkerhed vigtigt og skal tages alvorligt, men der skal ses med fornuft på tingene. Et lille salg af kyllinger på fx 100 slagtede dyr pr. år, burde kunne indføres under en paragraf om bagatelgrænse, fuldstændig som der er med æg. Her bliver hønseavleren ikke gjort kriminel, hvis der sælges overskudsæg til naboen, og hønseholdet ikke overstiger 30 høns. Der er ingen krav til salmonellatest, så længe salget sker til en kendt kundekreds, og ikke ved en vejbod. En lignende lovgivning omkring kyllinger burde nemt kunne implementeres, så det ikke er kriminelt for hønseholderen med 5 høns at sælge eller forære en suppehøne/kylling til naboen.
Hvad er så grunden til, at der pludselig er kommet krav om salmonellatest af uåbnede dyr ved stalddøren?
Kort og godt: Der er ingen saglig grund til det. Sporbarheden ved salg af kyllinger i stalddøren er 100%. Dyrene skal sælges lokalt og med en indførelse af en bagatelgrænse, ville salget aldrig blive særligt stort.

Der er ingen grund til at indføre flere restriktioner for hønseavlere og unikaproducenter af madvarer i Danmark. Det er ikke her fødevaresikkerheden er i fare. Produkterne sælges direkte fra producent til forbruger. Der er ingen distributionsled. En kylling i plasticwrap i fryseboksen i supermarkedet, kan være klækket i Holland, opvokset i Tyskland, slagtet i Polen, fragtet til en importør i Danmark, kørt ud til en distributør og videre til supermarkedet. Det er i disse lange distributionskæder det er vigtigt med sporbarhed og kontrol, ikke hos en ganske almindelig hobbyhønseavler.

Indførelse af en bagatelgrænse vil dels gøre det langt nemmere for de mindste stalddørssælgere at opstarte en lille produktion af slagtekyllinger til lokalt salg og samtidig gøre det lovligt at glæde sin nabo med en friskslagtet kylling. Som reglerne er nu, kan kun ganske få af de mindste producenter tilbyde slagtede kyllinger ved stalddøren, pga. omkostningerne til en kontrol, der reelt set ikke er nødvendig og ikke gavner andre end industrien, og det er rigtig ærgerligt for både forbrugere, stalddørssælgere og små hønseholdere i det hele taget