Staldpligt

Frit Fjerkræ vil arbejde for, at der i tilfælde af fornyet udbrud af aviær influenza ikke indføres staldpligt i Danmark hverken for høns i haven, for andet hobbyfjerkræ eller for små fritgående erhvervsbesætninger.

Erfaring og videnskabelige undersøgelser fra både tidligere udbrud og det seneste i vinteren og foråret 2016-17 viser, at udbrud oftest sker i indelukkede besætninger, hvortil vilde fugle ingen adgang har. I bl.a. Tyskland og USA er der en stigende erkendelse af, at fokus bør rettes på biosikkerhed og på at undgå smitte ved menneskelig transport frem for at tro, at staldpligt for fjerkræ kan sikre en besætning mod fugleinfluenza.

Der er adskillige undersøgelser, der viser, at udbrud af højpatogen fugleinfluenza oftest sker i indendørs besætninger. Andre undersøgelser viser, at ikke i udendørs besætninger forekommer direkte kontakt mellem vilde svømmefugle og tamfjerkræ. At holde fjerkræ under tag beskytter ikke besætningerne mod aviær influenza og giver kun kun falsk tryghed. Det er simpelthen intet belæg for, at fjerkræ under tag er bedre beskyttet end fritgående fjerkræ.

Tværtimod viser undersøgelser fra USA og Tyskland, at besætninger med tamme fugle slet ikke er tiltrækkende for vilde svømmefugle, de lander der ikke og blander sig med tamfuglene. Der er ikke kontakt mellem fritgående fjerkræsbesætninger og vildtlevende fugle. Det er derimod mennesker, værktøj og transport til og fra stalde, der slæber smitten ind til dyrene.

Desværre fjerner de gentagne krav om indespærring af høns og andet fjerkræ opmærksomheden fra, at det er langt vigtigere at fokusere på at undgå at slæbe smitte hjem til sine dyr. Derfor bør de uvirksomme regler om, at fjerkræ (høns) skal holdes under tag i tilfælde af fugleinfluenza droppes for små hønsehold, og der bør i stedet fokuseres på at skabe opmærksomhed på risikoen for at slæbe smitte med hjem til dyrene. Det er langt vigtigtere at skifte fodtøj når man går ved sine fugle, at man er opmærksom på at strøelsen der bruges ikke er inficeret end at holde fuglene inde.

Svenske regler har en undtagelse fra krav om overdækning, når fjerkræholdet er af privat ikke-kommerciel karakter.

Det finns också ett undantag för hobbyflockar, som får vara inhängande utomhus. Med hobbyflockar menar vi alla fåglar som hålls i fångenskap där exempelvis ägg och kött enbart används i det egna hushållet, eller om det är andra fåglar exempelvis sällskapsfåglar som papegojor.

I den tyske delstat Niedersachsen er landbrugsministeren tilsvarende af den opfattelse, at et krav om landsdækkende indespærring af fjerkræ er for vidtgående og har for store omkostninger i forhold til dyrevelfærd. Delstaten var blandt de første til at ophæve staldpligten og igen lade små besætninger komme udendørs i vinteren 2017. Der var adskillige  udbrud i Niedersachsen, men de konstateredes i de i store indelukkede besætninger, mens udbrud ikke forekom i de små fritgående fjerkræbesætninger.

Krav om landsdækkende indespærring af små fjerkræbesætninger for at beskytte mod fugleinfluenza er således ren og skær symbolpolitik, primært med det formål at demonstrere handlekraft over handelspartnere, og staldpligten har ingen reel effekt mod smitte. Staldpligten har til gengæld store omkostninger både for folk med høns i haven og for små producenter med udegående fjerkræ. Derfor bør Danmark gøre som Sverige og Niedersachsen og fremover undlade et generelt krav om indespærring af fjerkræ på grund af fugleinfluenza.

Videnskabelige undersøgelser af smitteveje

EU-kommissionens repræsentant, Dr. Francisco Reviriego, fra Directorate-General for Health and Food Safety, udtalte på den internationale konference International Conference Avian Influenza and Poultry Trade, Maryland, i june 2015, at ”HPAI H5N8 mainly detected in indoor farms” og fremlagde en oversigt, der klart viste, at de fleste udbrud i 2014-2015 af HPAI (højpatogen fugleinfluenza) var sket i indendørs besætninger.

https://www.aphis.usda.gov/animal_health/animal_dis_spec/poultry/downloads/mtg/presentations/tue9_reviriego_baltimore.pdf

I en artikel fra Eurosurveillance med titlen Comparing Introduction to Europe of Highly Pathogenic Avian Influenza Viruses A(H5N8) in 2014 and A(H5N1) in 2005 udtales følgende: “Affected holdings in Europe so far were indoor facilities with nominally good biosecurity, yet indirect contact between wild birds and poultry (via any material contaminated by infected wild birds, e.g. faeces) might be possible.” Ramte besætninger i Europa har indtil videre været indendørs besætninger med normalt god biosikkerhed, dog med mulighed for indirekte kontakt mellem vilde fugle og fjerkræ (via materiale inficeret af vilde fugle (klatter)).

http://eurosurveillance.org/ViewArticle.aspx?ArticleId=20996

I et længerevarende forskningsprojekt fra området omkring Bodensøen mellem Tyskland, Schweiz og Østrig, Constanza-projektet, hvor 12 lokale fjerkrægårde blev overvåget i et halvt år, var konklusionen klar.

„Zwischen wildlebenden Enten und gehaltenen Hühnern, Enten und anderem Hausgeflügel gibt es kaum direkte Kontakte.“ Mellem vildtlevende ænder og høns, ænder og andre fugle  i fangenskab er der så godt som ingen direkte kontakt.

„Die Forschenden schliessen aus ihren Daten, dass eine Einschleppung der Vogelgrippe durch direkte Kontakte von Wildvögeln und Hausgeflügel eher selten sein muss.“ Forskerne udleder af deres data, at en overførsel af fugleinfluenzasmitte ved direkte kontakt fra vildfugle til tamfugle sker ekstremt sjældent.

https://www.admin.ch/gov/de/start/dokumentation/medienmitteilungen.msg-id-19280.html

James Adelman, PhD, professor of disease ecology at Iowa State University, har gennemført en helt ny større undersøgelse, der viser, at besætninger med fjerkræ ikke er tiltrækkende steder for vilde svømmefugle at opholde sig eller søge efter mad. Hans undersøgelse viste, at der i forbindelse med udbruddene af fugleinfluenza i USA i 2015 hverken var bevis for eller indikation af, at virus blev overført til fjerkræsbeætninger via fugle eller små pattedyr som f.eks.rotter og mus. Tværtimod anser han det som sandsynligt, at smitteoverførslen sker af mennesker, og han peger på biosikkerhed – at undgå at overføre smitte til dyrene – som det vigtigste.

“Poultry farms are not actually very good habitats for wild waterfowl,” said Adelman, who recently completed a study, not yet published, of small birds and small animals and their ability to transmit avian flu.”The thinking was that maybe it was these small birds and critters carrying the disease onto farms in 2015,” said Adelman. “But we found no evidence of the viruses in these animals.That means, Adelman said, its likely humans are the “smoking gun,” and why biosecurity — preventing pathogens from get into a flock of poultry — should be the focus of any outfit’s avian flu prevention plan.

http://www.cidrap.umn.edu/news-perspective/2017/01/how-prepared-us-avian-flu-redux