Arbejdsliste

Vedtaget på generalforsamling 21/5 2022:-

Foreningen skal arbejde for at forbedre vilkårene for medlemmerne ved at arbejde aktivt for:-/

  1. At der ikke indføres staldpligt i Danmark hverken for høns i haven eller andet hobbyfjerkræ samt små fritgående erhvervsbesætninger i tilfælde af sygdomsudbrud på grund af aviær influenza.
  2. At OIE’s regler om segmentering i forbindelse med sygdomsudbrud af fugleinfluenza implementeres i dansk lovgivning, så regler for høns i haven eller andet hobbyfjerkræ lempes/afskaffes
  3. Fremme brugen af racefjerkræ hos stalddørssælgere ved at det gøres lettere/billigere at sælge æg og kød fra racefjerkræ i den lokale produktion.
  4. Indføre en bagatelgrænse for slagtefjerkræ, som der er ved salg af æg fra små hønsehold
  5. Fjerne krav om salmonellakontrol ved uåbnede kyllinger, som det var før ændring af stalddørspakken
  6. Undgå urimelige krav for fjerkræhold, eksempelvis i kommunale og andre regulativer.
  7. Indføre en bagatelgrænse for forbud mod hold af svømmefugle og hønsefugle sammen og forbud mod kontakt mellem hønsefugle og andre husdyr.
  8. At indsamle videnskabelige data der underbygger foreningens formål og opbygge samarbejde med videnskabelige partnere.
  9. Arbejde for at medicinsk behandling af høns og andet fjerkræ skal være en praktisk mulighed. Det er i dag meget svært at få udskrevet medicin til en lille besætning, fx af hobbyhøns, da fjerkræ bliver
    betegnet som produktionsdyr, og meget medicin kun fås i pakningsstørrelser til industriskala, fx
    10.000 høns
  10. Den kommende landsdækkende registrering af alt fjerkræ skal implementeres i Danmark enkelt og med meget lave omkostninger for fjerkræejerne.