I en tid, hvor myndighedernes ageren er i søgelyset som følge af sidste års aflivning af alle landets mink, er det betænkeligt, at Fødevarestyrelsen nu endnu en gang indfører landsdækkende restriktioner, denne gang for fjerkræ. Det mener foreningen Frit Fjerkræ, der advarer Fødevarestyrelsen med at træffe forhastede panikbeslutninger.
Fødevarestyrelsen har nemlig i dag, 1. november, indført landsdækkende restriktioner for indespærring og overdækning af fugle og fjerkræ i Danmark. Baggrunden er ifølge styrelsen, at der “siden september [er] fundet fugleinfluenza i mere end 50 vilde fugle i Europa, herunder i Danmark og vores nabolande”
Men det er en dårlig ide af flere årsager, mener vi i Frit Fjerkræ.
Er der lovhjemmel til landsdækkende restriktioner?
Efter den meget omtalte minksag sidste år er det efterhånden blevet almindeligt kendt, at Fødevarestyrelsen dengang ikke havde lovhjemmel til at indføre restriktioner (i dette tilfælde aflivninger) uden for de beskyttelseszoner, hvor der var fundet smittede dyr. Det er nøjagtigt samme lovgivning, der gælder fjerkræ og mink. Derfor kan det undre, at Fødevarestyrelsen endnu en gang fremturer med landsdækkende restriktioner frem for lokale, der centrerer sig om der, hvor der er fundet smittede dyr. De mere meningsfulde, lokale restriktioner ser man bl.a. i Tyskland, hvor delstaterne kan indføre restriktioner i områder, hvor der er fundet smitte, men ikke på landsdækkende plan.
Hvorfor spærre dyr inde, når indespærrede besætninger er dem, der smittes?
Et andet yderst mærkværdigt forhold er, at de omfattende restriktioner for fjerkræ handler om at spærre fjerkræ inde eller som minimum sikre overdækning af fritgående dyr for at bremse smitten. Faktum er nemlig, at vi sidste vinter primært så fugleinfluenzaudbrud hos indespærrede besætninger – altså fjerkræ, der IKKE havde mulighed for at komme udenfor. Ved det første udbrud i en indendørs besætning ved Randers kom smitten ind igennem ventilationssystemet. Ligeledes så man, at de mange udbrud af fugleinfluenza i kalkunbesætninger på Sjælland primært forekom hos dyr, der blev holdt indenfor.
At indespærring er dyr derfor skulle være en sikkerhedsforanstaltning giver ikke mening og risikerer at give danske fjerkræavlere en falsk tryghed, der forhindrer effektiv forebyggelse af smitten.
Er medicinen værre end sygdommen?
Frit Fjerkræ peger også på de store negative dyrevelfærdsmæssige konsekvenser, indespærringen af fjerkræ kan have. For dyr, der er vant til at gå ude i det fri, er det meget indgribende pludselig at skulle spærres inde i en lukket hal på begrænset plads. Når dyr er vant til at kunne få luft under vingerne og skrabe i jorden er det ikke svært at regne ud, at en pludselig indespærring med massevis af artsfæller påvirker velfærden negativt. Erfaringerne fra landets fjerkræholdere er da også, at tidligere års indespærringer har forøget dødeligheden. Dette er nogle steder sket i så betragtelig grad, at fjerkræholdere er begyndt at stille sig selv spørgsmålet, om “medicinen” er værre end sygdommen?
Nye regler for hobby- og racehøns på internationalt plan
I maj i år blev reglerne også ændret internationalt, så hobby- og racehøns IKKE længere er at regne som fjerkræ! Det betyder at et udbrud af fugleinfluenza her ikke længere vil medføre nogen form for restriktioner af eksporten af fjerkræ eller æg. Det har Fødevarestyrelsen vidst siden foråret. Små hobbyhold udgør IKKE nogen risiko for mutation af fugleinfluenza og der er derfor ikke nogen som helst grund til at indføre restriktioner for disse!
Hidtige tiltag virker ikke!
I stedet for at fortsætte med de tiltag om overdækning og indespærring der IKKE virker, så skal der ændres strategi, vi ser stadig hyppigere udbrud af fugleinfluenza og det er IKKE holdbart i forhold til dyrevelfærd år efter år at spærre høns og andet fjerkræ inde.
I Frit Fjerkræ foreslog vi sidste år at kigge på det som Prof. Thijs Kuiken fra Department of Viroscience, Erasmus University Medical Centre in Rotterdam, og en af hovedforfatterne til EFSA videnskabelige rapporter om fugleinfluenza har foreslået
- Lavere produktion (og forbrug) af fjerkræ. Det gælder både æg og kød. (Det vil også have væsentlige miljømæssige fordele)
- Mindre besætninger og mere afstand mellem de enkelte besætninger vil både gøre de enkelte udbrud mindre og mindske risikoen for smitte direkte fra besætning til besætning.
- Undgå at lægge fjerkræbedrifter i områder med mange svømmefugle.
- Forebyggende vaccination af fjerkræ mod fugleinfluenza. Det vil både beskytte fjerkræ mod at få fugleinfluenza, sørge for at udegående fjerkræ med højere dyrevelfærd stadig kan gå ude og samtidig undgå at aflive fjerkræ da de ikke rammes af fugleinfluenza. Vaccination af fjerkræ mod fugleinfluenza er IKKE tilladt i EU, men for Zoo-fugle har været mulige at vaccinere siden 2006 i EU og vaccination af “almindeligt” fjerkræ mod fugleinfluenza bruges i dag i flere lande i Asien.
Holland vil denne vinter netop starte op med at vaccinere fjerkræ som forsøg.
I tyske delstater/kredse er det også meget brugt at indføre en antalsgrænse for hvornår fjerkræ skal være overdækket. I Mecklenburg-Vorpommern er det eksempelvis på 1000 dyr.
Vi vil fra Frit Fjerkræs side MEGET, MEGET KRAFTIGT opfordre Fødevarestyrelsen til at tænke sig om!
- Drop NU krav om LANDSDÆKKENDE indespærring og overdækning.
- LAD VÆRE med at indføre restriktioner for hobby- og racehøns, de har ingen indflydelse på eksporten og udgør ikke nogen risiko
- Indfør en bundgrænse med et antal (1000 dyr) for hvornår fugle og fjerkræ skal være indespærret/overdækket.