Hvorfor skal fjerkræavlere betale for overvågning af fugleinfluenza og salmonellakontrol, når minkavlere IKKE skal betale for COVID-19 screening af deres dyr?

I mere end 10 år har fjerkræavlere (med mere end 100 stk fjerkræ) været forpligtet til SELV at betale for rutineovervågningen i forhold til fugleinfluenza. På samme måde har hønseholdere været forpligtet til SELV at betale for salmonellakontrollen, hvis de ville sælge æg eller slagtekyllinger.

COVID-19 er indtil nu fundet i flere minkbesætninger og der er blevet screenet 120 besætninger. Det er planlagt at overvågningen skal fortsætte

“Vi vil dog fortsat overvåge situationen og udføre tests, så vi har et klart overblik over situationen og hurtigt vil kunne reagere, hvis uheldet er ude”, lyder det fra fødevareminister Mogens Jensen

MEN! Minkavlerene skal IKKE betale for screeningen af COVID-19 i deres besætninger, det gør Fødevarestyrelsen!

Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/926
§ 6. Ejeren eller brugeren af et pelsdyrhold skal på Fødevarestyrelsens anmodning, lade Fødevarestyrelsen udtage og indsende prøver af relevant materiale fra pelsdyrene eller pelsdyrholdets omgivelser til undersøgelse for COVID-19.
§ 11. Fødevarestyrelsen afholder udgifterne til udtagelse, indsendelse og undersøgelse af de i § 4, § 6, stk. 1 og § 8, stk. 2, nr. 1 nævnte prøver.

Det virker meget mærkeligt at den ene gruppe skal betale for overvågning, mens den anden gruppe skal slippe for at betale? Betyder det at fjerkræavlerne så heller ikke SELV skal betale for overvågning af fugleinfluenza eller salmonella i fremtiden?

Udgivet i Ikke kategoriseret Etiket: , , , ,