Myndighederne i Europa er ved at indsamle erfaringer fra vinterens udbrud af fugleinfluenza for at undersøge om forholdsreglerne skal laves om. De engelske myndigheder er kommet med deres rapport.
Den engelske udgave af Fødevarestyrelsen, DEFRA, har udgivet en rapport over de udbrud af fugleinfluenza der var i vinteren 2017/18 og kigget nærmere på baggrunden. Rapporten er på 50 sider, og kan findes i sin fulde længde her
National epidemiology report Highly Pathogenic Avian Influenza H5N8: December 2016 to March 2017
Rapporten beskriver 10 udbrud i England fra december til marts. Der har været 2 senere udbrud som vil blive beskrevet i en senere rapport.
Et dansk uddrag af rapporten er nedenfor. Frit Fjerkræs kommentarer og observationer er med grøn skrift.
Udbruddene er geografiske spredt over hele landet og delt op i 4 grupper der har fællestræk.
Lincolnshire kalkun gruppe (IP1, IP4 og IP6)
- IP1: Fuglene var indendøre i et naturligt ventileret hus. Smittekilden regnes for direkte og/eller indirekte kontakt med vilde fugle. (Hvis det er direkte, så må de vilde fugle være fløjet igennem ventilationskanalerne ind i huset. Derfor må indirekte kontakt via mennesker/værktøj/fodtøj/strøelse være det mest sandsynlige).
- IP4: Kalkuner var i 2 permanente poly-tunneler med betongulv og halmstrøelse. En stålramme dækket af metal og net samt PVC. Smittekilden regnes for direkte og/eller indirekte kontakt med vilde fugle. (Igen, så var kalkunerne indendøre. Derfor må indirekte kontakt via mennesker/værktøj/fodtøj/strøelse være det mest sandsynlige).
- IP6: Kalkuner holdt i 3 konventionelle huse med kontrolleret miljø. Smittekilden regnes for indirekte kontakt med vilde fugle via “fomites” = smittespredende genstande.
Fjervildt gruppen (IP5, IP7 og IP8)
Disse 3 besætninger har tæt forbindelse med hinanden.
- IP5 ca. 10.000 9 mdr. gamle fritgående fasaner med stækkede vinger holdt i 2 indhegninger uden net over. Smittekilden regnes som direkte kontakt med inficerede vilde fugle
- IP7 1000 fasaner i 30 indhegninger, dækket med nettag. Smittekilden er fasaner der kom til besætningen fra IP5 eller IP8.
- IP8 ca. 25.000 fasaner, 23.000 agerhøns, 14.000 ænder og 600 andre fugle i diverse indhegninger og bure. Smittekilden er fasaner der kom fra IP5
Suffolk høns IP (IP9)
- Ca. 22.000 høns indendøre uden adgang til det fri i 3 huse. Bedsteforældre opdræt af slagtekyllinger. Smittekilden er indirekte kontakt med vilde fugle.
Hobbybesætningsgruppen (IP2, IP3 and IP10)
Disse 3 udbrud har ikke noget epidemiologisk med hinanden at gøre, men er grupperet sammen udelukkende fordi de er samme “produktions system”
- IP2 6 høns og 19 ænder. Dyrene gik udenfor om dagen med adgang til en dam. Om natten var hønsene indenfor, ænderne udenfor. Smittekilden regnes for direkte eller indirekte kontakt med inficerede vilde fugle
- IP3 10 høns og 7 ænder. Fuglene var fritgående og gik på en mark der lå op til en å med vilde svømmefugle. Hønsene var inde om natten, ænderne altid udenfor. Smittekilden regnes for direkte kontakt med vilde inficerede fugle. 3 af ænderne kom til fra en anden besætning omkring infektionstidspunktet, men fra den besætning de kom fra er der ikke nogen syge fugle, hverken høns eller ænder.
- IP10 32 høns. Smittekilden regnes som direkte eller indirekte kontakt med vilde fugle
Generelt
Der er ingen forbindelse mellem udbruddene og handel med andre lande af fjerkræ eller fjerkræprodukter
Vilde fugle
Vilde fugle vil besøge områder med fjerkræ for at søge mad, men de er ikke tilbøjelige til at gå ind i fjerkræhuse.
Ornitologiske feltvurderinger er udført omkring de kommercielle udbrud. Hos IP 1,4,5,6 og 8 blev der observeret vilde svømmefugle enten meget tæt på ejendommene eller på vandveje i nærheden. Vilde svømmefugle var ikke omkring IP6 og 9, men der var masser af “brobyggende” fugle der kan overføre smitte, såsom krager, måger og stære.
Observationer
- De 4 kommercielle besætninger med fjerkræ (kalkun+høns) var alle under tag og kan ikke være smittet direkte af vilde fugle, da de ikke har adgang. Her må smitten være blevet slæbt ind af mennesker, enten via fodtøj eller redskaber. Hos hønsene var det en besætning af “bedsteforældre” til slagtekyllinger og i det segment har de normalt en meget stor opmærksomhed på smittebeskyttelse. Selv om dyrene gik indendøre er det altså ingen garanti for at de ikke bliver smittet.
- I besætningerne med fjervildt er udbruddet startet hos fasaner, der har gået uden overdækning og har bredt sig til 2 andre besætninger med transport af fasaner fra det oprindelige sted. Menneskelig transport af smitte via fasaner i de 2 tilfælde.
- Hos de 3 små hobbybesætninger har hønsene gået ude om dagen, været inde om natten. Ænderne har været ude hele tiden. I 2 af de 3 besætninger var der både høns og ænder.
- Kalkun- og fjervildtbesætningerne ligger tæt på kysten (<3 km), hønsebesætningen og 2 af de 3 hobbybesætninger ligger langt fra kysten,
- Alle de kommercielle besætninger ligger i områder med høj tæthed af fjerkræ og fjervildt, mens ingen af hobbybesætningerne gør
- Alle de kommercielle besætninger og 1 af hobbybesætninger ligger enten i eller meget tæt på område der har status som område for vinterophold af måger, gæs eller svømmefugle.
- Der ser ud til at være en sammenhæng mellem udbrud og en høj tæthed af fjerkræ/fjervildt samt en sammenhæng mellem beliggenhed tæt på kyst og/eller opholdssteder for vilde svømmefugle.