Foreningen Frit Fjerkræ er blevet bekendt med, at Fødevarestyrelsen tilsyneladende er gået i gang med at kontrollere, om der i udegående hønsehold foretages de lovpligtige blodprøver for at teste mod fugleinfluenza. Reglerne på området foreskriver, at hønsehold på mere end 100 udegående æglæggende høns, hvor æggene sælges som konsumæg, eller fjerkræhold på mere end 100 dyr, hvorfra der sælges levende fjerkræ, skal testes for fugleinfluenza ved hjælp af blodprøver. Der skal testes hele fire gange årligt, det vil sige hver 3. måned. Holdes der ænder eller gæs til avl (rugeæg) i besætninger der overstiger 100 dyr, skal der kun testen en gang årligt (BEK nr 712 af 27/05/2015 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=170717/.).
I Frit Fjerkræ synes vi at det er et mærkeligt tidspunkt at fokusere på netop udegående høns. EU’s fødevaresikkerhedsagentur, EFSA, har i deres videnskabelige rapport fra efteråret 2017 opfordret til at fokusere indsatsen på svømmefugle, og konkluderet at den aktive overvågning (blodprøver) på høns ikke er effektiv! For høns er det vigtigt at fokusere på sygdomstegn og dødsfald, ikke på blodprøver. Der er en direkte opfordring fra EFSA til at fokusere på svømmefugle i stedet.
Det er også i direkte modstrid mod EFSA’s anbefaling, at høns testes langt oftere end svømmefugle.
Frit Fjerkræ opfordrer kraftigt til, at de danske regler bringes i overensstemmelse med EFSA’s anbefalinger; at krav om blodprøver på udegående høns i besætninger større end 100 stk. bortfalder. Indtil de danske regler er ændret, bør Fødevarestyrelsen ikke aktivt gå ud og kontrollere om danske fjerkræholderes besætninger får foretaget blodprøver fire gange årligt.
Fra EFSA Journal, 16. oktober 2017:
“Passive surveillance through notification of suspicious clinical signs/mortality is the most effective method for early detection of HPAI outbreaks in gallinaceous poultry. For effective surveillance in anseriform poultry, passive surveillance through notification of suspicious clinical signs/mortality needs to be accompanied by active serological surveillance and/or a virological surveillance programme of birds found dead (bucket sampling). Subclinically infected domestic Anseriformes have a higher likelihood of continued spreading of HPAIV when compared with clinically infected gallinaceous poultry, because it may go unnoticed. Therefore, MSs are recommended to focus their annual serological surveillance programme on Anseriformes and game bird populations.”
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.2903/j.efsa.2017.4991/full