Stop regulativ for høns i Faxe

Vi har brug for din underskrift!

På trods af henvendelser fra en række borgere i Faxe og Frit Fjerkræ til Miljøudvalget i Faxe Kommune og på trods af at udvalgsformand Eli Jacobi Nielsen, DF Faxe udtalte til Faxe Nyheder at han var lydhør overfor protesterne, så vedtog udvalget alligevel et meget restriktivt regulativ for høns og andre fugle i Faxe kommune!

Regulativet kan ses her

Artikler med omtale

Kritik af nye regler for hønsehold

Hønsene skal sove klokken 20

 

Regulativet betyder at høns ikke længere må gå frit på ens egen græsplæne, men at de SKAL være i indhegning. At høns (og andre fugle) skal holdes i mørke i 11-12 timer i døgnet og at der er stramme krav til afstand til skel. Men vi giver ikke op. Med Helle May-Britt Enevoldsen fra Faxe i spidsen så fortsætter vi kampen for at få lavet regulativet om. Som en del af dette har vi startet en indsamling af underskrifter, som er at finde HER

Protest mod regulativ for høns og fugle i Faxe kommune

Underskrifterne vil blive brugt til at lægge pres på politikerne. Det er selvfølgelig vigtigst at personer i Faxe bakker op, men opbakning fra personer i andre kommuner er også meget velkomne. Det skulle jo nødigt brede sig!

Udgivet i Ikke kategoriseret Etiket: , ,