Det strømmer ind med protester mod regulativet om høns og fugle i Faxe kommune! Tak for det. Vi kan dog sagtens bruge flere og du kan underskrive lige her
https://frit-fjerkrae.dk/protest-mod-regulativ-for-hoens-og-fugle-i-faxe-kommune/
Indtil nu er der kommet 370 underskrifter, heraf 130 fra Faxe kommune
I Frit Fjerkræ har vi gennemgået aktindsigten fra sagerne i Faxe. Det er en længere tekst, så først kommer en kort gennemgang med konklusionerne og nederst en nærmere gennemgang.
- Aktindsigten viser klart at det gamle regulativ skabte mere arbejde for forvaltningen, det medførte misforståelser blandt borgerne i Faxe som forvaltningen måtte bruge tid på at rede ud og i 1 tilfælde har forvaltningen misbrugt sin myndighed og krævet regulativet overholdt i landzone, selv om regulativet slet ikke gælder der. Det nye regulativ gør slet ikke tingene bedre, tværtimod!
- Regulativet gør Faxe kommune til en nyttig idiot, der bruges i nabostridigheder til at genere naboer man er oppe at toppes med. Dem er der flere sager af.
- Ud fra aktindsigten kan vi også se at de ting som vi har kritiseret i det nye regulativ, det er slet ikke ting som indgår i klagerne der har været! Kort sagt er regulativet fuldstændig misforstået og lavet uden forbindelse til den virkelige verden!
- Der er ingen der har klaget over støj fra hanegal om aftenen, så der er ingen grund til at hønsene skal være i mørke fra kl. 20!
- Der er ingen der har klaget over at høns går frit på egen grund. Der har været klager over høns på fremmed grund og i andres haver (mest i landzone). Der er derfor ingen grund til at forlange at høns skal være i hønsegård, det vil være tilstrækkeligt at forlange at de skal være på egen grund (de skal alle dyr alligevel!)
Gennemgang af sagerne –
I Faxe har der ialt været 14 sager på 3.5 år, det giver 4 sager om året
Til sammenligning har der i Haderslev, som INTET regulativ har været 8 sager på 3 år. Det giver 2.7 sager om året. Haderslev har ca 1.5 gange så mange indbyggere som Faxe. Der er altså MARKANT flere sager omkring høns og fugle i Faxe, som netop har et regulativ!
At der er mere arbejde og sagsbehandling på grund af regulativet understreges af at i 2 af sagerne i Faxe, der tror klagerne at regulativet gælder, selv om det drejer sig om hønsehold i landzone! Forvaltningen bruger meget tid og tilsyn på at overbevise klagerne om at regulativet ikke gælder og klagerne bliver afvist. Disse tunge sager kunne være undgået, hvis Faxe havde gjort som Haderslev og droppet regulativet.
Ud af de 14 sager er der 9 klager over støj. ABSOLUT INGEN af klagerne over hanegal har drejet sig om støj om aftenen! Alle har været om støj tidlig morgen og nogle få gange også om dagen. Der er derfor INGEN grund til at regulativet kræver at støjende fugle holdes i mørke fra kl. 20! Det er simpelthen ikke noget der klages over og når det tilmed er til skade for dyrevelfærden, så burde Faxe følge Miljøstyrelsens tidspunkter for lav støj, der er fra 22-07!
Der er ialt 5 klager over høns der bevæger sig udenfor egen matrikel og ind på naboens ejendom. De fleste af dem i landzone. 1 af klagerne har været over fritgående høns i egen have, men det var under fugleinfluenzaperioden hvor ingen høns måtte gå ude. Ellers har der ikke været nogen som er generet af at høns går frit på egen grund. Høns (og andre dyr) skal altid holdes på egen matrikel ifølge Mark og Vejfredsloven. Dette gælder også i landzone.
Der er 6 sager hvor forvaltningen har været på tilsyn, nogle af dem flere gange. (Heraf de uberettigede klager over regulativ i landzone). I 4 af sagerne med tilsyn vil klageren ikke snakke med ejeren af de dyr der klages over. Klageren skriver direkte at de er oppe at toppes om andre ting og de har været uvenner længe. Faxe kommune bliver brugt (og LADER sig bruge!) som en nyttig idiot i nabostridigheder. Et eksempel er en sag om klage over hanegal, hvor tilsynet fra kommunen ved klageren noterer at de hører lavt hanegal fra den som er klaget over (i nr. 3), men et væsentligt højere og oftere hanegal høres fra anden nabo der er tættere på (i nr 16). Hertil svarer klager at det ikke er hanen i nr. 16 som er generende, men den i nr 3, for de personer der bor i nr. 16 kan de fint snakke med! Helt tydeligt er det IKKE hanen i nr. 3 der er generende for klageren, det er personen. Faxe kommune KUNNE fint have stoppet sagsbehandlingen her og have henvist til Miljøstyrelsens vejledning om væsentlige gener, men vælger at fortsætte med sagsbehandlingen og tage på yderligere 2 tilsyn UDEN at høre hanen!
I 1 sag omkring høns udenfor egen matrikel i landzone har forvaltningen misbrugt sin myndighed og henvist til regulativet og krævet dette overholdt og hønsene i hønsegård. Dette er forkert. Forvaltningen kan henvise til at hønsene skal holdes på egen grund, men ikke at de skal holdes i hønsegård!
Liste over sager i Faxe kommune
2016 4 sager, 2 tilsyn. 3 klager i landzone, 1 i byzone
2017 4 sager, 2 tilsyn. 2 klager i landzone, 2 i byzone
2018 3 sager. 0 tilsyn. 1 klage i landzone, 2 i byzone
2019 3 sager, 2 tilsyn, 1 klage i landzone, 2 i byzone
2016
Sag 1, byzone
Klage over høns der gik ind hos naboen. Efter mail fra forvaltning problemet løst
Sag 2, landzone
Klage over haner der galer. Klager tror det er byzone. Forvaltning kommer på tilsyn. Nabo vil af hensyn til godt naboskab slagte 1 hane, så der kun er 1 hane tilbage. Forvaltning afgør at hanegal ikke er væsentlig gene og afviser klagen.
Sag 3, byzone
Klage over bier! (bemærk hverken fugle eller fjerkræ, men dog med vinger). Klage afvist efter tilsyn og konsultation med Dansk Biavlerforening. (Vist første gang at et forening er blevet inddraget)
Sag 4, landzone
Klage over hanegal. Klager tror hun bor i byzone. Tilsyn, hvor forvaltning vurderer at afstanden på 85 m og et hus imellem klager og hane betyder at der ikke er væsentlig gene. Hanen forventes byttet til en mindre højrøstet. Klager ikke tilfreds og fremsender ny klage. Afgørelse fastholdes.
Sag 5, landzone
Klage over hanegal. Ejer har blændet vinduer. Sagen lukkes
2017
Sag 1, byzone
Klage over hanegal. Klager ønsker ikke at kontakte ejer af hønseholdet. Der er 2 andre naboer som bor tættere på. 2 haner slagtet, så der er 1 hane og en høne tilbage. Aftalt af hane holdes inde. Fornyet klage fra klager. Efter tilsyn skiller ejer sig af med hanen.
Sag 2, landzone
Høns der går i nabohave. Ejer prøver at tale med nabo.
Sag 3, byzone
Klage over gener fra fluer, lugt og rotter. Udover høns 3-4 hunde. Ingen hane. Klager vender ikke tilbage trods opfordringer. Sag stoppes
Sag 4, landzone
Klager over høns der går ind hos naboen. Ved tilsyn konstateres 1 høne hos klager. Ejer reagerer ikke og får påbud om at holde sine dyr hjemme.
2018
Sag 1, byzone
Klage over støj fra høns og fritgående høns i egen have (fugleinfluenza). Klager kan ikke åbne vinduer uden at være generet hele dagen. Ejer holder høns i gasbetonhus og har skaffet sig af med en dværghane der galede meget. Der har “altid” været høns på ejendommen. Klager har ikke snakket med ejer. Ser tiden an. Intet derefter
Sag 2, byzone
Klage over støj og høns udenfor matriklen. Anonym klage. Intet videre.
Sag 3, landzone
Klage over støjende papegøjer. Primært gene i de lyse timer, intet om natten. Voliere 15 m fra skel. intet videre
2019
Sag 1, byzone
Klage over hanegal (efter 22 og fra kl 03). Samt klage over gøende hunde. Tidligere sammenstød mellem de 2 over brændefyr, snakker ikke sammen. Tilsyn noterer at de hører lavt hanegal fra den som er klaget over (i nr. 3) og væsentligt højere og mere hanegal fra anden nabo tættere på (i nr 16). Dertil yderligere en hane fra nabovej. Hertil svarer klager at det ikke er hanen i nr. 16 som er generende, men den i nr 3. Nr. 16 kan de fint snakke med. Fornyet tilsyn. Ingen lyd fra haner. Sag endnu ikke afsluttet
Sag 2, byzone
Klage over hanegal. Klager snakker med ejer. 1 henvendelse
Sag 3, landzone
Klage over høns der går ind på anden matrikel. Tilsyn konstaterer hul i hegnet som hønsene vandrer ud af. Forvaltning henviser til regulativ (LANDZONE!) og forlanger at hønsene skal holdes i hønsegård. Der laves opfølgende tilsyn og hønsegård er lavet og sagen afsluttes.