Fugleinfluenza, segmentering i USA

En af vores mærkesager i Frit Fjerkræ er at få indført segmentering. Det vil betyde at hvis der kommer et udbrud af fugleinfluenza i en hobbybesætning med 3 høns, så vil det IKKE kunne have betydning for eksporten. Desværre er dette tilfældet i dag og det betyder at små hønsehold tages som gidsler og påtvinges regler som er unødvendige i tilfælde af sygdomsudbrud. Det er noget som var oppe at vende i 2006, men der er ikke rigtig sket noget på området siden da. Nu begynder der så endelig at ske noget.
Den amerikanske afdeling af Aviagen har netop som det første firma i USA fået status som “Fugleinfluenza Fri Segment” (Avian Influenza Clean Compartment). Det betyder at de kan eksportere til andre lande selv om der skulle optræde fugleinfluenza i det land som de har høns og kyllinger i. På den måde bliver industriel fjerkræproduktion og hobby/småproduktion koblet fra hinanden i tilfælde af sygdomsudbrud.
Vi vil fra Frit Fjerkræ meget kraftigt opfordre til at danske fjerkræproducenter får lavet lignende aftaler! Det vil være til gavn for ALLE parter.

Udgivet i Ikke kategoriseret Etiket: ,