I foreningen Frit Fjerkræ arbejder vi FOR rimelige og ordentlige forhold for hønse- og fjerkræejere og IMOD tåbelige regler!
Fyens Stifttidende skrev 20/3 om en sag fra Verninge i Assens Kommune, hvor en insisterende nabo har klaget over et hønsehold og senest vil have naboens hønsegård flyttet, den ligger i skel ud til åbne marker! Fyens har valgt udelukkende at skrive om sagen fra klagerens side og vi har i foreningen skrevet nedenstående til Miljøudvalget og forvaltningen i Assens Kommune.
I foreningen Frit Fjerkræ har vi en del erfaring med kommunale regulativer omkring hønsehold. Nogle kommuner indfører regulativer omkring hønsehold ud fra den overbevisning at det vil lette administration for forvaltningen, medføre mindre sagsbehandling og færre klager.
Men en sag fra landsbyen Verninge i Assens kommune som er omtalt i Fyens Stiftstidende 20/3 viser atter engang at regulativer rent faktisk har den stik modsatte effekt.
Vi har i Frit Fjerkræ oplevet en sag, hvor der efter indførelse af et regulativ med max 10 høns kom en klage over en hønseejer der havde 12 høns. Det havde aldrig været et problem og var det faktisk ikke engang, men når der nu var regler om max. 10 høns, så skulle de jo også overholdes synes klageren. Et andet eksempel er at i nogle regulativer står at høns skal være i hønsegård og de dermed ikke må gå på ens egen græsplæne. Høns som førhen gik på egen græsplæne uden at komme ind til naboen eller på anden måde generede blev der pludselig klaget over efter at der kom et regulativ. Så vores erfaring er helt klart at regulativer ofte medfører mere administration og bøvl.
Sagen fra Assens viser også dette. Det drejer sig om en person, der klager over en hønsegård hos naboen. Vi har fra Frit Fjerkræ bedt om aktindsigt i sagen, men har endnu ikke modtaget dette materiale. Vi ved på nuværende tidspunkt kun det som Fyens skriver og det må der stilles store spørgsmålstegn ved. Fyens Stiftstidende har nemlig udelukkende valgt at beskrive sagen fra klagerens side og har på den måde valgt at tage parti i sagen. Det har de klart erkendt, er deres udgangspunkt i en mail overfor Frit Fjerkræ. De har ikke søgt om aktindsigt eller på anden måde forsøgt at fremstille sagen ud fra hønseejerens side, så beskrivelsen i Fyens er et partsindlæg.
Fyens beskriver at naboen klager over at hønsene går ind hos ham og at der er problemer med hanegal. Assens kommune går ind i sagen og sørger for at hønsene holdes på egen grund og at der ikke er nogen hane længere. Selvfølgelig skal man holde sine høns på egen grund og samtidig også sørge for at nattesøvnen ikke generes af hanegal, så det er helt efter bogen.
Men det er skam ikke nok for klageren, han fortsætter med at klage. Men nu afviser kommune klagerne og siger at der ikke er noget at komme efter.
Klageren bliver ved og efterlyser et regulativ. Kommunen finder så et gammelt regulativ fra den forhenværende Tommerup kommune, hvor der også er nogle krav om at hønsegården skal opføres 2.5 m fra skel. Her får klageren så ammunition til endnu engang at klage, for hønsegården ligger helt op i skel. Det er helt normalt og tilladt i andre kommuner, hvis der er et hegn eller tæt hæk, så må hønsegården gerne ligge i skel. Men altså ikke i Assens kommune.
Kommunens tekniske forvaltning skriver selv at “Hønsegården ligger ikke tæt på huset. Det er et lille hønsehus med en hønsegård i bagenden af en parcelhushave ud mod åbne marker i et område med landsbypræg” Der er nu en partshøring i gang og der ser ud til at kommunen vil give dispensation, så hønsegården må blive ved med at ligge der hvor den ligger, ud til åbne marker.
Det er klageren meget fortørnet over, ja han er faktisk krænket! “Det er fandme mobning hvis de begynder at dispensere, jeg føler mig krænket”.
Tænk hvis nu der ikke havde været et regulativ, så havde sagen været slut for længst og både politikere og forvaltning havde været sparet for meget arbejde og skattepenge kunne have været brugt på noget andet.
I tilfældet i Assens er det altså et udpræget landområde hvor der er en hønsegård, som åbenbart er meget generende for naboen. Men der kunne jo gå brølende køer på marken lige ude på den anden side, som jo altså kan larme betragteligt mere end hønsene gør og det ville han være nødt til at acceptere. Men når det er høns og et regulativ, så kan man helt gratis bruge kommunen til at være redskab for sine nabostridigheder. Heldigvis ser det ud til at kommunen i denne sag vælger den praktiske og saglige tilgang og vil give dispensation til at hønsegården kan ligge i skel ud til åbne marker. Det vil vi fra Frit Fjerkræ side kraftigt opfordre til at kommunen holder fast i. Det kan ikke passe at kommunen skal lade sig bruge som et redskab i nabostridigheder.