Så er de længe ventede lempelser for stalddørssalg trådt i kraft.
Det betyder at
- Antallet af æg der må sælges som stalddørssalg øges fra 100.000 æg til 312.000 æg per år.
- Antallet af fjerkræ der må sælges som stalddørssalg øges fra 500 stk til 2000 stk per år.
- Det bliver muligt at få hjælp udefra (mobile slagtere) til slagtning af egne fjerkræ (og kaniner) i forbindelse med stalddørssalg
- Det bliver ikke nødvendigt at oprette en detailvirksomhed for at lovligt udtage indvolde af slagtede dyr (primært mindre bureakrati)
- Det bliver muligt for kunderne at genbruge æggebakker i stalddørssalg
I Frit Fjerkræ er vi glade for at det stille og roligt (men nok for roligt..) går den rigtige vej med at gøre det lettere for små producenter. Der er dog stadig en del vi meget gerne ser lempet
- Det er alt for dyrt at få godkendt racehøns til salg af salmonellekontrollerede æg (selv om det blev lidt billigere i 2021)
- Grænsen for hvornår der skal betales årlig dyrevelfærdsafgift (10 stk. ) skal sættes markant op. Den er helt ude af proportioner for fjerkræ