Frit Fjerkræs input til Fødevareforlig 2018, respons fra FVST og Fødevareminister

Som tidligere nævnt har vi i Frit Fjerkræ en del forslag til det kommende fødevareforlig. Vores forslag prøver dels at gøre det nemmere og med færre omkostninger for små lokale producenter. På generalforsamlingen blev dette nævnt, så dem som var på generalforsamlingen eller har set det på YouTube kender det godt.

Vores forslag er blevet sendt til Fødevarestyrelsen af Fødevareudvalget og de er kommet tilbage med et meget grundigt svar på vores forslag. Noget der tyder på at der pågår meget seriøse forhandlinger på det her område. Nogle af kommentarerne er positive, andre er negative og nogle lader det til at Fødevarestyrelsen har misforstået noget.

Hele svaret kan ses her (det er faktisk det allerførste svar på spørgsmål, som har den nye Fødevareministers underskrift)

http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/MOF/spm/615/index.htm

 


Dette forslags baggrund er uddybet her, men vores forventning er at der bliver set med positive øjne på dette.


Idag skal høns testes ved enten æg eller blodprøve. Ofte konstateres der salmonella i disse prøver og det betyder at de på et tidspunkt har været udsat for salmonella. For at afklare om hønsene på nuværende tidspunkt har salmonella, tages der gødningspprøver. Så den endelige kontrol af om dyrene har salmonella kommer fra en gødningsprøve. Vi foreslår at springe den indledende (dyre) prøve over, der har mange falske positive prøver og gå direkte til den som alligevel afgør tingene idag. Vi vil prøve at forklare Fødevarestyrelsen det igen.


Et eksempel på overimplementering og overflødig lovgivning, som hurtigst muligt bør droppes. FVST er fuldt klar over at EFSA siger at det ikke er egnet når det drejer sig om høns.


Reglerne er idag tilrettelagt for enten slagtekyllinger eller for æglæggende høner. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at have både slagtekyllinger og æglæggende høner i samme flok og samtidig vaccinere efter reglerne mod Nd. Fødevarestyrelsen har skabt et problem for sig selv her.


Udvidelse af antallet kan medvirke til at flere kommer i gang med stalddørssalg af fjerkræ. Set i forhold til andre lande, så ligger Danmark rigtig lavt.




Det er politisk fastsatte priser og de er urimeligt høje. Vi har en forventning om at de (for små producenter) bliver sænket til et mere konkurrencedygtigt niveau.


Vores vurdering er at der er gode chancer for ændring af salmonellakontrol og nedsættelse af timepris. Antalsbegrænsning og Nd vaccination er vi også fortrøstningsfulde i forhold til. Blodprøvning af høns for fugleinfluenza hænger meget sammen med hvad drøftelserne i EU ender op med, mens det ser skidt ud for de sidste to forslag.

Udgivet i Ikke kategoriseret Etiket: , , , ,