Haderslev. Nye regler for hold af fugle og fjerkræ, del 2

Som tidligere nævnt så er Haderslev kommune i gang med at lave regler for fjerkræ- og fuglehold i kommunen. De har tidligere afvist at inddrage andre i det arbejde, men nu har de sørme ændret holdning til det stik modsatte.

Forvaltningen vil nu sende forslaget i høring på hjemmesiden og så kan alle komme med relevante bemærkninger og det vil så blive inddraget i det materiale som præsenteres for Plan og Miljøudvalget. Mon ikke det har noget at gøre med at Miljøudvalgets Svend Brandt og Keld Valentin har spurgt forvaltningen efter vores henvendelse samt de mange der også har henvendt sig til forvaltningen. Tak til dem.

Så langt så godt.

De bedste resultater for både forvaltning, fjerkræholdere og naboer kommer når der er enighed om spillereglerne og de udformes efter at alle er blevet hørt. Godt for Haderslev at det nu kommer til at køre på den måde.

Udgivet i Ikke kategoriseret Etiket: , , ,