NU bliver det nemmere (og billigere) at få godkendt racehøns i stalddørssalg af æg. I Frit Fjerkræ har vi rigtig længe arbejdet for at gøre det praktisk muligt at sælge æg fra racehøns i stalddørsalg og nu vil Fødevarestyrelsen endelig lægge op til at ændre reglerne for små producenter. Der er i alt 4 stk bekendtgørelser i høring. En hurtig gennemgang med de vigtigste ændringer.
Konsumægsbekendtgørelsen
Flokstørrelse og mængde af æg i stalddørssalg øges fra 500 æglæggere til 1.000 æglæggere.
Høns der ikke stammer fra godkendte rugerier (racehøns) skal testes negativ for salmonella 2 gange med sokkeprøver (2 eller 5 afhængig af flokstørrelsen). Prøverne udtages af ejeren af besætningen. En sokkeprøver koster knap 300 kr.
Vogterhunde er tilladt sammen med høns under nogle betingelser.
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64175
Slagtefjerkræbekendtgørelsen
Antallet øges fra 500 slagtekyllinger til 2.000 slagtekyllinger årligt.
Antallet af salmonellaanalyser er reduceret fra fem til to, hvis man har mindre end 500 slagtekyllinger.
Vogterhunde er tilladt sammen med slagtekyllinger under nogle betingelser
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64176
Hygiejnebekendtgørelsen
Det bliver muligt for primærproducenter at benytte hjælp udefra til slagtning og slagtemæssig behandling af fjerkræ og kaniner.
Det bliver muligt for primærproducenter udtage organer af de slagtede dyr som led i slagteprocessen uden at skulle oprette en detailvirksomhed.
Det bliver muligt ved stalddørssalg at genbruge æggebakker, som kunderne returnerer.
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64174
Autorisationsbekendtgørelsen
Grænsen for stalddørssalg er øget til 2.000 stykker tamfjerkræ og 2.000 stk. opdrættet fjervildt pr. år.
(men for kaniner øges antallet IKKE?)
Der kan bruges mobile virksomheder til at assisteret ved slagtning og slagtemæssig behandling af dyrene-
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64177