– Stram lovgivning og høje gebyrer spænder ben for de mindste ægproducenter
Et godt eksempel fra virkelighedens verden viser at reglerne for salg af æg fra racehøns ikke hænger sammen.
For 5 år siden blev det muligt at sælge æg fra små hønsehold med max 30 høns og uden salmonellakontrol til en kendt kundekreds, takket være en stor indsats fra bl.a. Frit fjerkræs bestyrelsesmedlem Tanja Maria Pedersen og formand Finn Jensen.
Samtidig åbnede Fødevarestyrelsen også op for at det blev muligt at sælge og annoncere med usalg af æg fra racehøns af egen avl i besætninger med flere end 30 høns, da der ellers er krav om at høns til konsumægsproduktion skal komme fra et registreret opdræt. Det betyder i praksis at det er de samme to typer høns fra industrielle rugerier, som bruges i al ægproduktion i Danmark (øko-, frilands-, skrabe- og buræg).
Problemet er bare at Fødevarestyrelsen har opstillet et særligt og kostbart prøveprogram for salmonella, hvis en producent ønsker at anvende høns af egen avl. Af denne grund har ingen før nu gjort brug af denne mulighed.
Der kræves at en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen besøger besætningen og udtager prøver af æg, blod og gødning (sokkeprøver). Den tid dyrlægen bruger på denne opgave betaler hønseejeren selv, og prisen er 500 kroner i opstart og 750 kroner per påbegyndt kvarter. Derudover kommer prisen på prøverne der sendes til laboratoriet. Et urimeligt højt gebyr for en lille stalddørssælger med et begrænset antal høns.
Denne prøvetagning efter (bilag 3) i bekendtgørelsen har bestyrelsesmedlem i Frit Fjerkræ Mathias Nørregaard (gårdbutikken Etlivpaalandet) netop gjort brug af. Det første prøvesvar der kom retur var sokkeprøverne som undersøger for, om der faktisk er salmonellabakterier i hønsenes gødning og omgivelser. Denne prøve var negativ, men blodprøverne, der udelukkende undersøger for antistoffer, var positiv. Det betyder ikke at hønsene er smittede med salmonella, men blot at de på et eller andet tidspunkt har mødt en salmonellabakterie, og at deres immunforsvar har nedkæmpet den.
Disse test for antistoffer er for år tilbage udfaset i de store komsumægsbesætniger da man oplevede at det gav mange “falske positive” prøvesvar. På baggrund af dette valgte Fødevarestyrelsen at fjerne denne prøvetagning fra deres program for konsumægsbesætninger i 2012, mens stalddørssælgere med racehøns blev pålagt testen i 2013.
Når en flok racehøns bliver testet for antistof og tallet er for højt, bliver flokken sat under offentligt tilsyn og mistænkes nu for at være smittet med salmonella, men hvordan afgør Fødevarestyrelsen så endelig om flokken er smittet eller ej? Jo, de udtager igen en sokkeprøve, som jo ellers lige er blevet blevet taget samme dag som blodprøven og en støvprøve. Igen foregår dette på hønseejerens regning. I Mathias Nørregaards tilfælde, var den nye sokkeprøve (igen) negativ og Fødevarestyrelsen ophævede nu det offentlige tilsyn, og tilladelsen til salg af æg fra stalddøren blev givet.
Nøjagtigt samme resultat kunne opnås ved udelukkende at have krav om en sokkeprøve, evt. udtaget af Fødevarestyrelsen inden opstart at ægsalget, og ville give samme fødevaresikkerhed som det i øvrigt er gældende for stalddørssalg af slagtekyllinger, hvor producenten blot selv skal tage to par sokkeprøver før slagtningen.
Frit Fjerkræ vil tage kontakt til Fødevarestyrelsen og forhåbentligt få en dialog om reglerne som simpelthen ikke har gang på jord og reelt forhindrer en større varietet af æg på det danske marked.
Gårdbutikken Etlivpaalandet er det eneste stalddørssalg i Danmark der er godkendt til salg af æg fra egne høns. Årsagen er helt naturligt det skyhøje gebyr til Fødevarestyrelsens tests, som reelt set udelukker de mindste producenter fra at sælge gode, friske æg fra stalddøren. Det er ærgerligt, for der er stor efterspørgsel på æg fra fritgående høns, ligesom der er mange små producenter der gerne vil skifte besætningen af kommercielt udrugede høns ud med høns af egen avl, fx den danske landhøne eller den franske race La Bresse, hvis det var økonomisk muligt for dem.
Vi ser frem til en dialog med Fødevarestyrelsen om de meget dyre og stramme krav til de mindste producenter, og håber på en lempelse af reglerne snarest, så mange flere fremadrettet får mulighed for at åbne et lille stalddørssalg med æg fra racehøns.